Safar opstod fra den iranske kirkes hurtige vækst og det presserende behov for at gøre mange nye kristne disciple. Safar betyder 'rejse' på persisk og blev designet til at give enhver kristen mulighed for at disciple en ny troende én-til-én.
 Efterhånden som kirker adopterede Safar, blomstrede nye troende og spillede en afgørende rolle i opsøgende arbejde, hvilket gav næring til yderligere vækst.